• Head1
  • Head2
Smaller Default Larger

Man får noget i rygsækken

Ole Hansen, Bravida Esbjerg:

– Som nyvalgt tillidsrepræsentant synes jeg, at kurset giver dig nogle gode redskaber, du kan gå hjem og bruge i virksomheden. Man lærer lidt om at læse regnskaber, om firmaers strategi og sådan noget. Og om den danske model i det hele taget.

– Vi var inde og se nogle regnskaber fra bl.a. min virksomhed Bravida, Lindpro og andre. At lære at læse regnskaber betyder noget, fx i forbindelse med lønforhandlinger og lignende.

– Det var i øvrigt en fordel, at der både var undervisere fra TEKNIQ, Blik & Rør og Dansk El Forbund. De var gode til at supplere hinanden, og kurset var jo både for el- og vvs-montører. Så det betød meget, at tingene ikke kørte i det samme spor hele tiden.

Hvad betyder strategi for et firma?

– Emnerne understøttede hinanden godt. Vi hørte bl.a., hvad man skal gøre, hvis man selv starter et firma op. Hvordan man arbejder med strategi, så man ikke breder forretningen ud over for meget. Og vi skulle spille et strategispil for at prøve at se, hvor svært det er. Ligegyldigt hvad, så er man som firma ikke stærkere end det svageste led.

– I løbet af de fire kursusdage fik vi en introduktion til mange ting. Vi fik fx også lært, hvor man kan søge de forskellige efteruddannelser.

– Alt i alt et rigtig godt kursus, hvor man får noget i rygsækken. Også fordi man taler med andre nyvalgte tillidsrepræsentanter. Det var mange af deltagerne, og det var interessant, fordi vi bokser med mange af de samme problemer. Og det var godt at få noget at vide om den danske model, som er ens for os alle.


Logoer